I vores gymnastikforening har vi mange uddannede instruktører, som brænder for give dig en god oplevelse på sit hold. Du kan læse mere om hver enkelt instruktør, og du er altid velkommen til at kontakte ham/hende hvis du har spørgsmål omkring det hold du er interesseret i. 

Dorrit Valentin Beattie


Dorrit er født i 1949. Har undervist siden 1992 i ST70 i Bevægelse og Afspænding.  Er uddannet afspændingspædagog, dap. og har siden deltaget i kurser i regi af danske afspændingspædagoger og i DGI: bl.a. ryg, spændingshovedpine, stress, terapibold, elastikker. På holdet lægger vi vægt på ledbevægelighed, stræk, styrketræning i holdningsmusklerne og selvfølgelig afspænding. Alle skal kunne være med – unge som ældre – på det plan man nu kan.

 

E-mail: dorrit.beattie@gmail.com

Tlf.: 24 83 93 30

Lucy Moli

Lucy Moli er født i 1962, har IT uddannelse og arbejder på Aarhus Universitet.
Lucy  er DGI-uddannet instruktør i Aerobic High/ Low, Step Aerobic, Pilates samt Piloxing.  Hun er også certificeret  i Zumba, uddannet i Zumba Toning, Zumba Gold og Zumba fitness. Lucy har været instruktør i mere end 10 år og elsker at træne og undervise. 

Med baggrund i mange års erfaring, underviser hun både mænd og kvinder.

Hendes mål er at give deltagerne positiv energi, effektiv træning på en sjov måde samt sved på panden og smil på læben til dejlig musik.


E-mail: lucydokol@gmail.dk
Tlf.: 28 99 24 16

Helle Rye Arndal

Helle er født i 1965. Arbejder ved Nordea Private Banking. Helle er DGI uddannet instruktør i Aerobic High/low, Step, Indoor Cycling samt Certificeret Zumba instruktør. Hun har været instruktør i 17 år, underviser flere steder og har stor undervisningserfaring. Hun deltager årligt i kurser med seneste trends og tendenser indenfor alle former for træning, foredrag m.m. Helle brænder for træning, sund livsstil og giver med sin smittende energi deltagerne lyst til at yde og motiverer dem til mere...


E-mail: helle.arndal@hotmail.com
Tlf.: 23 81 49 95

Klaus Juul

Klaus er født 1982. Klaus er fra en familie, hvor der altid er blevet dyrket gymnastik og hvor man altid har været med i det frivillige idrætsarbejde i lokalsamfundet. Som ung har han været på gymnastikefterskole, og det er derfor helt naturligt for ham, efter selv at have stiftet familie med 3 børn, at fortsætte i samme ”gymnastik” fodspor. Klaus har været underviser på forskellige børnehold i Trige i 2 år og brænder for at give børnene en god oplevelse.  Han har suppleret sin gymnastikviden på børneområdet med relevante kurser hos DGI.
 

E-mail: klausjuhljensen@gmail.com
Tlf.: 23 49 71 75

Lovisa Adalbjørnsdottir

Lovisa er født i 1976 og arbejder som sygeplejerske på Lungekirurgisk afsnit på AUH. Er uddannet fysiurgisk massør og interesserer sig for akupunktur.
Lovisa har altid interesseret sig for alle former for sport. Hun har spillet fodbold siden hun var 10 år og har for nyligt lagt fodboldstøvlerne på hylden. Lovisa er uddannet som DGI instruktør i Indoor cykling og fitness.
Lovisa brænder for at motivere andre til at bevæge sig og opleve fordelene ved at være aktiv i sin hverdag.

 

E-mail: lovisa76@visir.is

Tlf.: 22 83 76 12


Vicki Ellehage

Vicki er født i 1970, mor til 2 store piger og bor i Trige.
Hun er uddannet aerobicinstruktør hos Fitness Sport, Århus i 1992. Indtil Vicki i 2003 gik på barsel med sit første barn har hun igennem 11 år undervist i Fitnesscentre, gymnastikforeninger i flere byer og på aftenskole. Herudover har Vicki stået for en del opvisninger rundt omkring, for bl.a virksomheder.
De seneste 5 år har Vicki privat danset zumba og hitfit. Dans er hendes store passion.
I 2019 kom Vicki tilbage til ST70 for igen at undervise. Step og spinning er hendes absolutte favoritter. Vicki's mission er at skabe glæde, god energi og godt med sved på panden.

 

E-mail: vicki.ellehage@gmail.com
Tlf.: 25 84 26 50

ST70 | Bakkegårdshallen Bjørnshøjvej 1 | 8380 Trige